Vandopskrifter

Vand er sundt og mange af os drikker for lidt vand, ganske enkelt fordi smagen er for kedelig.

Men det behøver absolut ikke være kedeligt at drikke vand.
Ganske almindelig vand kan smage fantastisk, hvis du bare "krydrer" det med de rigtige ingredienser.
Det kan være at du ikke må spise frugt når du er på cellRESET, men du må gerne smagsætte dit vand.
Så jeg håber du får lidt inspiration og endelig skriv til os, hvis du har en opskrift du vil dele med os.
Obs. Du kan altid genopfylde din kande med vand, indtil der ikke er mere smag i ingredienserne :-)

Grapefrugt & Rosmarin

Det lyder måske som en mærkelig kombination, men jeg lover, at du vil kunne lide det, hvis du prøver det!
Sørg for at vaske ydersiden af ​​grapefrugten rigtig godt inden udskæring.
Citrusfrugter har også en tendens til at blive bitter, hvis den hviler mere end omkring fire timer, så lav kun denne lige før du vil drikke eller servere den.
Fremgangsmåde:
Skær en kvart grapefrugt i tynde skiver.
Fyld en kande halvt op med is og koldt vand.
Kom så grapefrugten samt en kvist rosmarin ned i kanden og fyld den helt op med vand.
Lad det stå i 5-10 minutter inden servering.Velbekomme :-)

Citron & Lime

Det bliver ikke mere klassisk og forfriskende, end citron & lime-kombinationen.
Citrusfrugter har en tendens til at blive bitter hvis den ligger i vandet i mere end fire timer, så lav denne drink lige før servering.
Sådan gør du:
Skær en halv citron i skiver.
Skær en halv lime i skiver.
Kom det ned i en kande og fyld op med isterninger og koldt vand.

Lad det trække i 3-4 minutter..

Jordbær, lime & Kiwi

Dette er en eksplotion af frugtsmag og utroligt smuk at se på - En rigtig festdrink til en varm sommerdag!
Citrusfrugter har en tendens at blive bitter, hvis den ligger for længe i vandet, så lav denne drink lige inden den skal serveres.
Fremgangsmåde:
Skræl en kiwi og skær den i skiver.
Skær to jordbær i skiver.
Skær en halv lime i skiver.
Kom det ned i en kande og fyld op med isterninger og vand.
Lad det trække i et par minutter inden servering.

Velbekomme :-)

Agurk & Mynte

Når det er rigtigt varmt udenfor, findes det ikke noget der forfrisker mere end denne fantastiske kombination.
Skær en kvart agurk i skiver.
Kom agurkskiverne ned i en kande sammen med en håndfuld mynteblade og fyld kanden op med vand samt isterninger.
Velbekomme :-)

Vandmelon & Basilikum

Ok, jeg ved godt at dette lyder som en sær kombination, men pas på . du bliver nærmest afhængig af den ;-)
Sørg for at du bruger frisk melon med masser af smag.
Du kan også prøve dig frem med andre melon sorter.
Fremgangsmåde:
Skær 3-4 små skiver vandmelon og kom det ned i en kande med en håndfuld basilikumblade.
Fyld op med vand og isterninger.
Lad det trække i 5 minutter inden du serverer.
Velbekomme :-)

Hindbær & Mynte

Dette er endnu en vidunderlig sommerdrink - husk at lade den trække i nogle ekstra minutter, så vandet når at trække smag ud af hindbærene.
Fremgangsmåde:
Tag en god håndfuld hindbær og kom dem ned i en kande sammen med en håndfuld friske mynteblade.
Fyld op med vand og lad det trække i ca. 15 minutter.
Kom isterninger i... og...
VELBEKOMME :-) 

Kokosnød & Ananas

Hvad med en sund og velsmagende Piña colada uden tømmermænd dagen efter?
Dette er den helt perfekte "stranddrink".
Fremgangsmåde:
6-7 stykker skåret ananas.
En håndfuld stykker kokosnød uden skal.
Kom dette ned i en kande og fyld op med vand og isterninger.
Velbekomme - og god fest ;-)

APELSIN & BLÅBÆR

På grund af blåbærens skind, skal denne denne drink trække i mindst 30 minutter inden den serveres.
Hvis du vil servere den med det samme, anbefaler jeg at du halverer blåbærerne.
Fremgangsmåde:
Skær en halv appelsin i skiver og kom det i en karaffel sammen med en god håndfuld blåbær.
Fyld op med vand og vent ca 30 minutter inden du kommer isterninger i og serverer drinken.
For hurtigere servering - halver blåbærerne.
Velbekomme :-)

Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang